Mindste sikkerhedsafstande ved maskinkonstruktion

Standarden DS/EN ISO 13857 fastlægger detaljerede krav til minimale sikkerhedsafstande, som skal overholdes for at forhindre adgang til potentielt farlige områder på maskinen. Beskyttelse mod at række ind i farezoner er et centralt element i maskinsikkerhed. I denne artikel gennemgår vi de vigtigste konstruktionsprincipper samt praktiske anvisninger til, hvordan disse krav kan implementeres i et industrielt miljø.

Forståelse af minimale sikkerhedsafstande

Minimale sikkerhedsafstande fastlægges på grundlag af antropometriske og biomekaniske data, som tager højde for forskelle i menneskers kropsmål. Det er vigtigt, at et konstruktionskontor forstår disse værdier og anvender dem korrekt i sine konstruktioner. Dokumentet vedrører personer på 14 år og derover og tager også højde for børn over 3 år i forbindelse med rækkevidde gennem åbninger.

Risikokategorier

Standarden skelner mellem to overordnede risikoniveauer: lav og høj. Ved udformning af beskyttelsesforanstaltninger skal der gennemføres en grundig risikovurdering af maskinen for at fastslå, hvilken kategori der er relevant:

• Lav risiko: Gælder situationer, hvor faren er begrænset til mindre skader, såsom rifter.
• Høj risiko: Gælder situationer, hvor der er potentiel risiko for alvorlige skader, såsom brud eller amputationer.

Minimale sikkerhedsafstande ved række opad

Et af de centrale aspekter er korrekt fastlæggelse af farezonens højde i forhold til, hvor langt man kan række opad:

• Lav risiko: Den minimale sikkerhedsafstand skal være 2 500 mm.
• Høj risiko: Den minimale sikkerhedsafstand skal være 2 700 mm.

Række hen over beskyttelseskonstruktionen og minimale sikkerhedsafstande

Standarden angiver krav til minimale sikkerhedsafstande ved række hen over en beskyttelseskonstruktion. For at fastlægge de korrekte afstande skal man anvende tabellerne i standarden, som præcist definerer disse afstande afhængigt af beskyttelseskonstruktionens højde og den potentielle risiko.

Række rundt om beskyttelseskonstruktionen

Standarden fastlægger krav til minimale sikkerhedsafstande ved række rundt om beskyttelseskonstruktioner. Disse afstande skal projekteres korrekt for at forhindre adgang til farezoner. Også her skal de relevante tabeller i standarden anvendes.

Række gennem åbninger og minimale sikkerhedsafstande

Standarden fastlægger maksimale mål for åbninger i beskyttelseskonstruktioner i form af slidser, kvadrater og cirkler, som skal overholdes for at forhindre, at lemmer kan nå ind i farezoner. Disse mål er angivet for forskellige kropsdele, såsom fingerspids, finger, hånd eller hele overekstremiteten, hvilket bestemmer den minimale sikkerhedsafstand til farezonen.

Praktiske eksempler

Denne standard anvendes oftest ved montering af afskærmninger omkring farezoner, hvor adgangen er sikret med f.eks. låsende sikkerhedsanordninger, altså overvågede afskærmninger. Standarden DS/EN 14120 beskriver typer af afskærmninger. Selve udførelsen af sikkerhedsfunktionen afhænger af maskinens risikovurdering, men også af hvor ofte der er behov for adgang til den pågældende zone. Et godt eksempel, hvor afskærmninger med passende maskestørrelse i overensstemmelse med DS/EN ISO 13857 anvendes, er afskærmning af arbejdsområdet for en industrirobot. Maskerne i et sådant gitter har netop en bestemt størrelse for at forhindre adgang til farezonen og samtidig minimere det areal, som afskærmningen optager (op til 120 mm fra faren). Sådanne afskærmninger kan naturligvis monteres omkring enhver produktionslinje, der har farezoner.

Et andet eksempel er maskinafskærmninger med forskellige typer af åbninger. I henhold til DS/EN ISO 13857 skal sikkerhedsafstanden til farezonen være 120 mm, hvis åbningen er 20 mm bred, for at forhindre, at en finger kan føres ind under afskærmningen.

• Slids med en bredde på 20 mm: Den minimale sikkerhedsafstand er 120 mm.
• Åbning med en bredde på 80 mm: Den minimale sikkerhedsafstand er 850 mm

Beskyttelseskonstruktioner og minimale sikkerhedsafstande

Beskyttelseskonstruktioner er fysiske barrierer, der forhindrer adgang til farezoner. Det kan være maskinafskærmninger, barrierer, gitre eller andre elementer, som gør adgangen vanskeligere. Valget af den rette type beskyttelseskonstruktion afhænger af maskinens karakter og den vurderede risiko.

Yderligere beskyttelseskonstruktioner

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende yderligere beskyttelseskonstruktioner, som begrænser lemmernes bevægelsesfrihed og dermed øger sikkerheden. Eksempler på sådanne konstruktioner kan være dobbelte barrierer eller net.

Særlige krav for børn og minimale sikkerhedsafstande

Standarden tager også højde for særlige krav til beskyttelse af børn, som kan række ind gennem åbninger i beskyttelseskonstruktioner. For børn over 3 år skal der anvendes særlige minimale sikkerhedsafstande, som adskiller sig fra dem, der gælder for voksne.

Overvågning og vedligeholdelse af beskyttelseskonstruktioner

Beskyttelseskonstruktioner skal overvåges og vedligeholdes regelmæssigt for at sikre deres effektivitet. Man skal være opmærksom på alle skader, deformationer eller former for slid, som kan reducere beskyttelsesniveauet.

Sikkerhedsomkostninger og minimale sikkerhedsafstande

Omkostningerne til sikkerhed er betydelige, fordi de omfatter maskindesign, installation og vedligeholdelse af egnede beskyttelsesforanstaltninger. Virksomheder sparer ofte på sikkerheden, hvilket er problematisk af flere grunde. For det første kan det føre til alvorlige ulykker og personskader, som er omkostningstunge både medicinsk og juridisk. For det andet kan gennemtænkte afskærmningssystemer hæmme arbejdet, hvis de er dårligt designet og valgt, hvilket sænker den operationelle effektivitet og øger risikoen for, at medarbejderne ikke følger sikkerhedsprocedurerne.

Et andet eksempel er maskinafskærmninger med forskellige typer af åbninger. Ifølge standarden DS/EN ISO 13857 skal sikkerhedsafstanden til farezonen være 120 mm, hvis åbningen har en bredde på 20 mm, for at forhindre, at en finger kan føres ind under afskærmningen.

Opsummering Det er nødvendigt at sikre passende minimale sikkerhedsafstande og anvende beskyttelseskonstruktioner i overensstemmelse med standarden DS/EN ISO 13857 for at beskytte medarbejdere mod adgang til farezoner. Med korrekt design og vedligeholdelse af disse beskyttelsesforanstaltninger kan man effektivt forebygge ulykker og beskytte medarbejdernes helbred. Omkostningerne til sikkerhed er betydelige – virksomheder forsøger ofte at spare på sikkerheden, og maskinafskærmninger kan også gøre arbejdet vanskeligere, men det skyldes som regel, at løsningen ikke er tænkt tilstrækkeligt igennem.

Industriel automatisering og minimale sikkerhedsafstande

Industriel automatisering spiller en central rolle for at øge effektiviteten og sikkerheden i produktionsanlæg. Anvendelsen af avancerede styre- og overvågningssystemer gør det muligt at automatisere produktionsprocesser og samtidig minimere risikoen forbundet med adgang til farezoner. Brug af sensorer, lysgitre og nødstopanordninger kan forbedre driftssikkerheden markant og samtidig sikre overensstemmelse med standarder som DS/EN ISO 13857.

Opbygning af industrimaskiner og minimale sikkerhedsafstande

Design og opbygning af industrimaskiner skal tage højde for strenge sikkerhedskrav for at beskytte operatører og andre medarbejdere mod potentielle mekaniske farer. Design og konstruktion af maskiner omfatter en række aktiviteter, herunder risikovurdering af maskinen, design af beskyttelseskonstruktioner samt implementering af sikkerhedssystemer. Overholdelse af standarden DS/EN ISO 13857 er afgørende, fordi de minimale sikkerhedsafstande skal overholdes nøjagtigt. Korrekt design af industrimaskiner kræver:

• Risikoanalyse: Identifikation af potentielle farer og vurdering af risikoen forbundet med maskinens forskellige funktioner.
• Design af beskyttelsessystemer: Indarbejdelse af minimale sikkerhedsafstande i designet af afskærmninger, barrierer og andre beskyttelseskonstruktioner.
• Integration af industriel automatisering: Anvendelse af avancerede styresystemer, som automatisk overvåger og håndterer maskinsikkerheden.
• Regelmæssig vedligeholdelse og inspektion: Sikring af, at alle beskyttelsessystemer er fuldt funktionsdygtige og effektive.

Standarden DS/EN ISO 13857 er harmoniseret med Maskindirektivet 2006/42/EC og fungerer derfor sammen med de fleste standarder, der anvendes ved design og konstruktion af maskiner, herunder specialmaskiner og industrimaskiner. I standarden DS/EN 14120 gennemgås for eksempel forskellige typer afskærmninger, som kan anvendes sammen med retningslinjerne for sikkerhedsafstande i DS/EN ISO 13857:2020-03. I praksis hænger dette også tæt sammen med krav til overensstemmelse for maskiner, især når løsningerne skal dokumenteres og bringes i overensstemmelse med gældende krav.