Teknisk resumé
Vigtigste pointer:

Teksten redegør for grundlaget for undersøgelse af maskiners efterløbstid samt principperne for fastlæggelse af beskyttelsers mindsteafstande i henhold til DS/EN ISO 13855 og risikovurdering i henhold til DS/EN ISO 12100.

  • Måling af maskiners efterløbstid understøtter arbejdssikkerheden ved at vurdere standsningstiden for den farlige funktion
  • DS/EN ISO 13855 beskriver valg og placering af tekniske beskyttelsesforanstaltninger i forhold til farezonen
  • Nøgledefinitioner: T (systemets samlede efterløbstid), S (minimumsafstand), ESPE (elektrofølsomt beskyttelsesudstyr)
  • Minimumsafstanden bestemmes ved formlen S=(K×T)+C under hensyntagen til tilnærmelseshastigheden og antropometriske data
  • Nævnte beskyttelsesforanstaltninger: lysgitre/lysbomme (AOPD), laserscannere (AOPDDR), trykmåtter, tohåndsbetjening

Maskinsikkerhed er et centralt element i ethvert industrielt miljø. Det beskytter ikke kun medarbejdere mod potentielle skader, men øger også effektiviteten og driftssikkerheden i produktionsprocesserne. Maskiner, der ikke er tilstrækkeligt sikret, kan udgøre en alvorlig risiko for operatørers og andre personers sundhed og liv i deres nærhed. Korrekt risikostyring og anvendelse af passende beskyttelsesforanstaltninger er derfor nødvendige for at sikre et sikkert arbejdsmiljø. I denne sammenhæng bliver måling af maskiners stoptid en uundværlig del af arbejdet med at sikre sikkerheden.

Måling af maskiners stoptid: Hovedprincipper i DS/EN ISO 13855

Normens struktur og omfang

Standarden DS/EN ISO 13855 omfatter en række emner inden for maskinsikkerhed med fokus på tekniske beskyttelsesforanstaltninger og deres placering i forhold til menneskekroppens tilnærmelseshastighed. Dokumentet er opdelt i flere centrale afsnit, herunder:

  • Normens anvendelsesområde
  • Normative referencer
  • Termer, definitioner, symboler og forkortelser
  • Metode til fastlæggelse af minimumsafstande
  • Detaljerede regler for placering af forskellige typer tekniske beskyttelsesforanstaltninger

Standarden angiver også, hvilke tilnærmelseshastigheder der skal tages højde for ved projektering af beskyttelsessystemer, og hvordan minimumsafstande fra detekteringszonen til farezonen skal beregnes.

Grundlæggende termer og definitioner

For at forstå og anvende DS/EN ISO 13855 korrekt er det vigtigt at kende de centrale termer og definitioner. Her er nogle af dem:

  • Systemets samlede stoptid (T): Tidsrummet fra aktivering af detekteringsfunktionen til maskinens farlige funktion er ophørt.
  • Minimumsafstand (S): Den beregnede afstand mellem den tekniske beskyttelsesforanstaltning og farezonen, som er nødvendig for at forhindre, at en person eller en del af personens krop når ind i farezonen, før maskinens farlige funktion er ophørt.
  • Elektrofølsomt beskyttelsesudstyr (ESPE): En samling af samarbejdende enheder og/eller komponenter, der anvendes til automatisk beskyttelsesstop eller tilstedeværelsesdetektering, og som mindst omfatter en detekteringsenhed, styre-/overvågningsenheder samt enheder til omskiftning af udgangssignalet.

Måling af maskiners stoptid: Metode og principper for placering af tekniske beskyttelsesforanstaltninger

Metode til fastlæggelse af minimumsafstande

Risikoanalyse i henhold til DS/EN ISO 12100 er en integreret del af måling af maskiners stoptid. I denne proces analyseres de potentielle farer, der er forbundet med maskinernes drift, og der identificeres forebyggende foranstaltninger med henblik på at minimere risikoen. I overensstemmelse med DS/EN ISO 13855 samt risikoanalyse i henhold til DS/EN ISO 12100 skal ingeniører tage højde for kroppens deles tilnærmelseshastighed, systemets reaktionstid samt effektiviteten af de anvendte tekniske beskyttelsesforanstaltninger. En præcis risikoanalyse gør det muligt at implementere passende sikkerhedsforanstaltninger og dermed øge maskinsikkerheden og sikre overholdelse af gældende krav.

Standarden DS/EN ISO 13855 beskriver en metode til beregning af minimumsafstande, som er nødvendige for at sikre maskinsikkerhed. Formlerne tager højde for hastigheden, hvormed dele af menneskekroppen nærmer sig farezonen, samt beskyttelsessystemets reaktionstid. Nedenfor præsenterer vi de detaljerede principper for beregning af disse afstande.

Generel formel til beregning af systemets samlede stoptid og minimumsafstande:

S=(K×T)+C

hvor:

  • S – minimumsafstand,
  • K – koefficient afhængig af tilnærmelseshastigheden,
  • T – systemets samlede stoptid,
  • C – ekstra afstand baseret på antropometriske data.

Eksempel på beregninger for forskellige tilnærmelseshastigheder

  1. Tilnærmelseshastighed for en voksen person ved normal ganghastighed (1,6 m/s)
    • Lad os antage, at systemets samlede stoptid er 0,5 sekunder.
    • Den ekstra afstand C er 0,2 m.

S=(1,6 m/s×0,5 s)+0,2 m=0,8 m+0,2 m=1,0 m

  1. Tilnærmelseshastighed for en arm (2,0 m/s)
    • Systemets samlede stoptid er 0,4 sekunder.
    • Den ekstra afstand C er 0,1 m.

S=(2,0 m/s×0,4 s)+0,1 m=0,8 m+0,1 m=0,9 m

Typer af tekniske beskyttelsesforanstaltninger

Standarden DS/EN ISO 13855 tager højde for forskellige tekniske beskyttelsesforanstaltninger, som anvendes for at sikre maskinsikkerhed under forskellige driftsforhold. Nedenfor præsenterer vi de vigtigste af dem:

  1. Lysgitre og lysbarrierer (AOPD)
    • Lysgitre er enheder, der udsender lysstråler og registrerer afbrydelser i disse stråler, som skyldes, at en person eller en kropsdel bevæger sig ind i farezonen.
    • Lysbarrierer fungerer efter et tilsvarende princip ved at skabe en usynlig barriere, hvor en afbrydelse medfører, at maskinen stopper.
  2. Laserscannere (AOPDDR)
    • Laserscannere anvendes til overvågning af større områder og kan registrere bevægelse i komplekse rumlige konfigurationer.
    • De gør det muligt at registrere objekter i bevægelse med høj præcision, hvilket er særligt nyttigt i dynamiske produktionsmiljøer.
  3. Trykfølsomme måtter
    • Disse måtter reagerer på det tryk, som personer udøver, når de træder på dem, hvilket gør det muligt at registrere tilstedeværelse i farezonen.
    • De anvendes steder, hvor det er nødvendigt at sikre sikkerheden og samtidig give fri adgang til maskinen.
  4. Tohåndsbetjeningsanordninger
    • De kræver brug af begge hænder for at starte maskinen, hvilket forhindrer utilsigtet opstart.
    • De anvendes i situationer, hvor det er nødvendigt at sikre, at operatøren befinder sig i sikker afstand fra farezonen under opstart af maskinen.
Type af teknisk beskyttelsesforanstaltning Beskrivelse Eksempel på anvendelse
Lysgitre Registrerer afbrydelser af lysstråler i farezonen Produktionslinjer
Laserscannere Overvåger større områder og registrerer bevægelse i komplekse rumlige konfigurationer Højlagre
Trykfølsomme måtter Reagerer på det tryk, som personer udøver, når de træder på måtten Områder til maskinvedligeholdelse
Tohåndsbetjeningsanordninger Kræver brug af begge hænder for at starte maskinen Maskiner med høj risiko for utilsigtet opstart
Eksempler på tekniske beskyttelsesforanstaltninger og deres anvendelser

Efterløbstest af maskiner: Praktiske anvendelser og eksempler

Eksempler på praktisk anvendelse af standarden

Her præsenterer vi nogle eksempler, der illustrerer den praktiske anvendelse af standarden DS/EN ISO 13855 i forskellige industrielle miljøer. Hvert eksempel viser, hvordan tekniske beskyttelsesforanstaltninger kan implementeres effektivt for at sikre maskinsikkerhed.

Eksempel 1: Anvendelse af lysgitre på en produktionslinje

I en produktionsvirksomhed, hvor der anvendes hurtige montagemaskiner, blev der installeret lysgitre langs produktionslinjen. Disse lysgitre er placeret, så de registrerer enhver afbrydelse af lysstrålen forårsaget af en person eller en kropsdel, der bevæger sig ind i farezonen. Minimumsafstanden mellem lysgitteret og farezonen blev beregnet i overensstemmelse med standarden DS/EN ISO 13855 under hensyntagen til personens tilnærmelseshastighed og beskyttelsessystemets reaktionstid. Når en persons tilstedeværelse registreres i detekteringszonen, stopper maskinen straks, hvilket forebygger potentielle personskader.

Eksempel 2: Brug af laserscannere på lager

I et højlagre blev der anvendt laserscannere til at overvåge bevægelse i gangene mellem reolerne. Scannerne er placeret i en højde, der gør det muligt at registrere bevægelse fra både gaffeltrucks og medarbejdere. Standarden DS/EN ISO 13855 blev anvendt til at fastlægge de relevante minimumsafstande, så enhver bevægelse i detekteringszonen registreres med det samme.

Når scanneren registrerer, at en person eller et køretøj nærmer sig farezonen, stopper systemet automatisk gaffeltruckens bevægelse, hvilket minimerer risikoen for kollisioner og ulykker. Med denne løsning kan lageret fungere effektivt og samtidig opretholde et højt niveau af sikkerhed for alle medarbejdere.

Eksempel 3: Trykfølsomme måtter i området for maskinvedligeholdelse

I området for maskinvedligeholdelse blev der installeret trykfølsomme måtter for at beskytte teknikere, der udfører reparationsarbejde. Måtterne reagerer på det tryk, som personer udøver, når de træder på dem, hvilket gør det muligt at registrere tilstedeværelse i farezonen. I overensstemmelse med standarden DS/EN ISO 13855 er måtterne placeret i passende afstand fra farezonen, så maskinen automatisk stopper, hvis teknikeren træder på måtten, mens maskinen er i drift.

Denne løsning øger sikkerheden betydeligt under vedligeholdelsesarbejde ved at eliminere risikoen for utilsigtet opstart af maskinen, når teknikeren befinder sig i farezonen. Dermed bliver maskinvedligeholdelse både sikrere og mere effektiv.

Efterløbstest af maskiner: Udfordringer og løsninger ved implementering af standarden

Typiske problemer ved implementering af standarden

Ved implementering af standarden DS/EN ISO 13855 kan virksomheder støde på forskellige udfordringer. Her er nogle typiske problemer og forslag til, hvordan de kan løses:

  1. Unøjagtige beregninger af minimumsafstande
    • Løsning: Sørg for, at alle beregninger udføres nøjagtigt i overensstemmelse med standardens retningslinjer. Regelmæssig oplæring af ingeniører og operatører kan hjælpe med at undgå fejl.
  2. Manglende bevidsthed og oplæring blandt medarbejdere
    • Løsning: Afhold regelmæssig træning i sikkerhedsreglerne og i anvendelsen af standarden DS/EN ISO 13855. Sørg for, at alle medarbejdere er opmærksomme på farerne og ved, hvordan de tekniske beskyttelsesforanstaltninger skal anvendes.
  3. Tekniske problemer med beskyttelsesanordninger
    • Løsning: Sørg for regelmæssige eftersyn og vedligeholdelse af de tekniske beskyttelsesforanstaltninger. Samarbejd med udstyrsleverandørerne for at sikre, at anordningerne altid er fuldt funktionsdygtige.
  4. Vanskeligheder med at tilpasse standarden til specifikke arbejdsforhold
    • Løsning: Tilpas implementeringen af standarden til de konkrete arbejdsforhold under hensyntagen til alle særlige forhold i det pågældende miljø. Konsultation med sikkerhedseksperter kan hjælpe med at løse specifikke problemer.

Standarden DS/EN ISO 13855 indeholder detaljerede retningslinjer for placering af tekniske beskyttelsesforanstaltninger med henblik på at sikre maskinsikkerhed. Overholdelse af disse retningslinjer minimerer risikoen for skader og øger sikkerheden på arbejdspladsen. Eksempler på praktisk anvendelse af standarden viser, hvordan forskellige tekniske beskyttelsesforanstaltninger kan bruges effektivt i forskellige industrielle miljøer.

Industriel automatisering og måling af maskiners efterløbstid

Industriel automatisering spiller en nøglerolle i moderne produktionsanlæg, hvor driftssikkerhed og maskinsikkerhed har højeste prioritet. Som en del af denne proces er måling af maskiners efterløbstid et vigtigt element, der sikrer, at alt udstyr fungerer i overensstemmelse med sikkerhedsstandarderne og dermed minimerer risikoen for ulykker.

I design og konstruktion af maskiner samt deres integration med automationssystemer er det afgørende at tage højde for hastigheden, hvormed dele af menneskekroppen kan nærme sig farezonen. Det konstruktionskontor, der har ansvar for automatisering af produktionsprocesser, skal anvende retningslinjerne i standarden DS/EN ISO 13855 for at placere de tekniske beskyttelsesforanstaltninger korrekt.

Denne standard er også uundværlig ved sikkerhedsaudits, hvor maskiners overensstemmelse med minimumskravene og andre regler vurderes, såsom Maskindirektivet 2006/42/EC og maskinforordningen 2023/1230. Auditorer bruger ofte resultaterne af måling af maskiners efterløbstid for at sikre, at alt udstyr opfylder de relevante kriterier for CE-certificering af maskiner og kan anvendes sikkert i produktionsmiljøet.

I processen med overensstemmelsesvurdering af maskiner tildeles CE-mærkning kun til det udstyr, der har gennemgået strenge sikkerhedstests. En integrator af industriel automatisering skal sikre, at alle systemets elementer, herunder maskinafskærmninger og systemer til PLC-programmering, fungerer i overensstemmelse med harmoniserede standarder. Automatisering af produktionen uden passende beskyttelsesforanstaltninger kan føre til farlige situationer, og derfor er måling af maskiners efterløbstid et uundværligt trin i design- og implementeringsprocessen.

I takt med den dynamiske udvikling inden for industriel automatisering er måling af maskiners efterløbstid også afgørende ved tilpasning af maskiner til minimumskravene. Outsourcing af ingeniører og specialister inden for automatisering af produktionsprocesser kan være en fordelagtig løsning for virksomheder, der har brug for støtte til implementering af avancerede sikkerhedssystemer.

Konklusioner og anbefalinger

  • Anbefalinger til konstruktører og ingeniører: Retningslinjerne i DS/EN ISO 13855 skal følges nøje ved projektering af systemer til maskinsikkerhed. Regelmæssige eftersyn og opdateringer af beskyttelsessystemer er afgørende for at opretholde et højt niveau af sikkerhed.
  • Betydningen af løbende forbedring af beskyttelsesforanstaltninger: Teknologi og arbejdsmetoder udvikler sig hele tiden, og derfor er det vigtigt, at beskyttelsessystemer opdateres regelmæssigt og tilpasses nye krav og farer.
  • Anbefalinger til videre forskning: Det er nødvendigt at gennemføre yderligere undersøgelser af nye beskyttelsesteknologier og deres effektivitet under forskellige arbejdsforhold. Disse undersøgelser bør også tage højde for de særlige behov i forskellige industrisektorer.

Test af maskiners efterløbstid

Dette er et element i sikkerhedsarbejdet, hvor der tages højde for standsningstiden for maskinens farlige funktion, efter at beskyttelsesforanstaltningen er blevet aktiveret. Resultaterne bruges til korrekt valg og placering af sikkerhedsforanstaltninger.

Det er tidsintervallet fra aktivering af detekteringsfunktionen, til maskinens farlige funktion ophører. Det er afgørende ved beregningen af den krævede sikkerhedsafstand.

Standarden angiver formlen S=(K×T)+C, hvor K afhænger af tilnærmelseshastigheden, T er systemets samlede stoptid, og C følger af antropometriske data. Beregningen skal forhindre, at en person kan nå ind i farezonen, før maskinen er standset.

Blandt de nævnte anordninger er lysgitre og lysbomme (AOPD), laserscannere (AOPDDR), trykfølsomme måtter samt tohåndsbetjeningsanordninger. Deres valg og placering bør være baseret på beregninger og risikovurdering.

Gør det muligt at identificere farer og vælge forebyggende foranstaltninger under hensyntagen til tilnærmelseshastigheder, systemets reaktionstid og beskyttelsesforanstaltningernes effektivitet. I teksten er der henvist til risikoanalyse i henhold til DS/EN ISO 12100:2012.

Del: LinkedIn Facebook